Få yderligere oplysninger om Mobile Music projektet hos
Anette Duedal
anvd@kolding.dk
Tlf. 79 79 75 20

Der er masser af talentfulde, unge musikere i Trekantområdet og Horsens. Nogle af dem har muligheder for at blive store navne - både i kunstnerisk og i kommerciel forstand. MM er sat i verden for at fjerne sten på vejen for de bedste af de unge musikere, som har ambitioner om kunstnerisk udvikling og en professionel karriere.
Tilbuddet retter sig mod unge, der har opnået et musikalsk færdighedsniveau, og som ønsker at flytte sig fysisk og mentalt. I musikskolerne drejer det sig typisk om talentfulde elever, der går i folkeskolens ældste klasser. Øve-/spillestederne tiltrækker især selvlærte unge på gymnasier og erhvervsskoler, mens MGK især trækker unge i slutningen eller lige efter gymnasierne. De unge spiller ofte i flere bands på kryds og tværs af institutionerne. Mange har allerede haft jobs på skoler, cafeer, til byfester. Ofte spiller de på kryds og tværs in hinandens bands.
Musikerne ved udmærket vel, hvad deres mål er, men de ved ikke altid hvordan, de skal nå dem, eller også støder de ind i banale barrierer, der gør det umuligt for dem at realisere drømmen.
Tilbuddet retter sig også til de institutioner, der dyrker rytmisk musik. Deres fokus på talentudvikling kan skærpes via ordningen.
MM kræver, at projekter og aktiviteter skal kunne præsenteres for et publikum - gerne på nye og spændende måder. Ikke mindst fordi det ofte udgør selve suset for de unge musikere.